Video : Tipsbladet
Skandinavien

Lindegaard og Randrup bliver holdkammerat med tidligere Superliga-spids

Den tidligere AaB- og OB-angriber, Rasmus Jönsson, vender hjem til Helsingsborgs IF for tredje gang i karrieren.

Rasmus Jönsson er tilbage i Helsingsborgs IF, hvor han fik sin fodboldopdragelse og sit gennembrud på seniorplan.

På sin hjemmeside oplyser den svenske klub fredag, at 29-årige Jönsson har skrevet under på en toårig aftale.

Læs også:Anders Lindegaard: Jeg er megaglad for, jeg ikke skiftede til OB

- Jeg har altid tænkt, at hvis jeg skulle vælge, ville jeg helst spille i HIF. Det er her, jeg kan lide bedst at være, og det er her, at min passion for at spille fodbold er lidt større end andre steder.

- Selvom jeg hele tiden ønskede at komme hertil, er det vigtigt for mig at have en træner, der tror på mig og vil have mig på grund af mine kvaliteter. Jeg følte, at jeg havde en god samtale med Olof (Mellberg), og jeg ser virkelig frem til at begynde at arbejde med ham, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Tobias Mikkelsen er færdig i Helsingborgs IF

Rasmus Jönsson forlod Helsingsborg for første gang i 2011, hvor han tog et markant skridt op ved at skifte til Wolfsburg.

Men angriberen formåede ikke at slå igennem i Bundesligaen, og han blev siden udlejet til FSV Frankfurt og senere til AaB. I 2014 skiftede han til nordjyderne på en permanent aftale, og to år senere rykkede Jönsson videre til OB.

I sommeren 2018 vendte Jönsson hjem til Helsingborg for at spille et enkelt år, hvorefter turen gik til thailandske Burinam United. 13 kampe og et mål senere er Rasmus Jönsson nu tilbage, hvor det hele startede.

Læs også:Fremad Amager-træner afviser rygter om exit

Læs også:Tidligere Brøndby-spiller er gået trænervejen: Har fået tilbud fra flere klubber

Læs også:Avis: Tidligere Randers- og FCK-spiller på vej til danskerkoloni i Sverige