Video : Tipsbladet
Skandinavien

Landstræner forlænger i Sverige: Jeg har verdens bedste job

Svenske Janne Andersson har valgt at forlænge med det svenske fodboldforbund til 2024.

Mens Åge Hareide måtte give stafetten videre til Kasper Hjulmand, er der omvendt stabilitet på landstrænerposten i Sverige.

Den svenske landstræner, Janne Andersson, der ligesom Hareide blev ansat i 2016, har tidligere sagt, at han gerne bliver i trænersædet i resten af sin trænerkarriere, og nu får han i hvert fald lidt mere tid i sædet.

Det svenske fodboldforbund og Janne Andersson har valgt at forlænge aftalen, så den nu løber frem til og med EM i 2024.

Læs også:Tre tidligere Superliga-spillere på svensk landstræners ’drømmehold’

Anderssons forklaring på, hvorfor han har forlænget, er ganske simpelt:

- Jeg har verdens bedste job, siger han ifølge fodboldforbundet.

Janne Andersson har som nævnt været svensk landstræner siden 2016, hvor han overtog jobbet fra Erik Hamren. Den 57-årige svensker har en fortid som træner for blandt andre IFK Norrköbing.

Læs også:Landstræner: Svensk stortalent minder om Arjen Robben

Sverige er ligesom Danmark kvalificeret til det EM, der er rykket til næste år.

Læs også:Landstræneren hjemsendt: Sverige permitterer 90 medarbejdere

Læs også:Elsker jobbet: Svensker vil være landstræner resten af livet

Læs også:Svensk landstræner: Danmark er gode og velorganiserede