Den svenske liga slutter på lørdag, hvor der er spænding både i top og i bund af rækken, men for svenske Kalmar FF er det nu også blevet yderst kaotisk.
Det sker, fordi den tidligere AaB-træner Magnus Pehrsson bare én kamp før afslutningen på sæsonen har valgt at sige sit job op, så Kalmar nu er i limbo før udebanekampen mod Sirius på lørdag.
Læs også:Fik sin kontrakt i Vejle revet over: Svensker vil blive i udlandet
Det skriver svenske Expressen blandt andre.
Pehrssons nu tidligere mandskab ligger tre point foran nedrykningsstregen, men der er bare et enkelt point ned til Falkenbergs FF, der ligger på en plads, hvor der skal spilles mod et hold fra den næstbedste række om en plads i næste sæsons Allsvenskan.
Læs også:Dansk profil forlader norsk klub: Jeg er åben for alt
Efter at Kalmar senest tabte hjemme til netop Falkenbergs blev der stillet store spørgsmålstegn ved Pehrssons evner som træner for klubben, og fansene har gennem en længere periode været utilfredse med den tidligere AaB-træner, der efterhånden har flere dårlige trænerperioder bag sig.
Angiveligt skal der også have været mistillid mellem træner og spillertrup, hvilket kan forklare, hvorfor Pehrsson går af nu.
Kalmar FF har efter publicering bekræftet, at Magnus Pehrsson er gået af.
Læs også:FC København-modstander fyrer træneren
Læs også:Malmö-træner om AC: Føler med ham
Læs også:Dansker sikrede Malmö-sejr og blev skadet: Kan misse sæsonfinale