Video : Tipsbladet
Skandinavien

Holse hastede til Danmark: Sygdom i nærmeste familie

Sygdom i nærmeste familie tvang Rosenborg-spilleren Carlo Holse hjem til Danmark. Heldigvis endte det hele godt, og han tager snart tilbage til Rosenborg.

Rosenborg BK oplyste i sidste uge, at klubbens danske offensivspiller Carlo Holse havde fået lov til at rejse hjem til Danmark på ubestemt tid. Den norske topklub angav, at det var af personlige grunde, Holse havde fået lov til at rejse i en tid, hvor man ellers fraråder netop rejser.

Nu fortæller den tidligere FC København-spiller, hvorfor han var nødt til at haste hjem til Danmark.

Læs også:Af personlige årsager: Carlo Holse er rejst hjem til Danmark

- Min mormor var indlagt på sygehuset med coronasymptomer. I tillæg frygtede de alvorlig sygdom hos min far, og derfor var det hårdt at sidde i Trondheim. Det var meget svært at være så langt væk fra familien. Jeg måtte bare hjem, fortæller Carlo Holse til Adresseavisen.

Heldigvis ser hele situationen ud til at ende godt i familien Holse.

Læs også:Frustreret Pione Sisto: Nogle prøver at ødelægge mit ry

- Det var ikke alvorligt med min far, og min mormor har det heldigvis meget bedre. Det er alvorligt for en ældre dame at have symptomer på coronavirus, lyder det fra Rosenborg-spilleren.

Carlo Holse fortæller, at han regner med at vende tilbage til Norge på torsdag eller fredag. Når han lander i Trondheim, skal han i 14 dages karantæne. 

Læs også:Tidligere Brøndby-spiller på klubjagt: Jeg er ikke stoppet

Læs også:Sportschef bekræfter: Rade Pricas søn forhandler kontrakt med Malmö

Læs også:AaB-legende om mestertræner: Pga. ham spiser jeg sjældent havregrød