Video : Tipsbladet
Skandinavien

Forventningsfuld Jon Dahl: Vil tage næste skridt med Malmö

Jon Dahl glæder sig til at komme i gang med jobbet i Malmö FF og tage klubben til det næste skridt.

Den 10. januar starter Jon Dahl Tomasson arbejdet med Malmö FF. Det har den svenske klub bekræftet ved middagstid søndag.

Jon Dahl overtager det ledige trænersæde efter Uwe Rösler og håber, at han kan være med til at tage klubben til næste niveau.

Læs også:Malmö om tilbagekaldt Anel Ahmedhodzic: Det rigtige skridt for ham

- Jeg er stolt over at få lov til at arbejde med en klub som Malmö FF. Her er en fantastisk historie og dedikerede tilhængere, og man konkurrerer med FCK om at være den bedste i de nordiske lande, indleder han ifølge klubbens hjemmeside.

- Jeg har haft gode samtaler med klubben om filosofien og de forhold og forventninger, der findes. Vi har det samme billede af, hvad vi ønsker at opnå, og hvordan vi skal arbejde for at fortsætte med at præstere og samtidig udvikle Malmö FF.

Læs også:Schmeichel om Jon Dahl-rygter: Første gang jeg hører om det

- Min holdning er, at man skal have et konstant ønske om at udvikle sig og blive bedre, fordi det er sådan, man opnår succes. Jeg ser frem til at hjælpe Malmö FF med at tage det næste skridt.

Jon Dahl Tomasson har tidligere været cheftræner for Excelsior og Roda JC i Holland.

Læs også:Zlatan-statue er væltet: Utrolig trist

Læs også:Andersson håber på Claesson: Måske vores bedste spiller

Læs også:Officielt: Jon Dahl bliver ny cheftræner i Malmö FF