Video : Tipsbladet
Skandinavien

FCK-legende indstiller sin karriere

Oscar Wendt bekræfter, at han har valgt at indstille sin karriere efter denne sæson.

191 kampe, seks mål og 31 assists for FC København.

Oscar Wendt havde i den grad en god tid i FCK, hvor han var med til store øjeblikke som da de i 2006 vandt 1-0 i Parken over Manchester United, og fire år senere var han også med, da man spillede uafgjort mod FC Barcelona med Lionel Messi, Xavi og Carles Puyol på holdet.

Men nu er det slut for den 39-årige back, der på IFK Göteborgs hjemmeside bekræfter, at han indstiller karrieren.

- Det er en beslutning, der har udviklet sig i mig gennem året, og selvom det selvfølgelig føles trist, er jeg overbevist om, at det er den rette beslutning. Det her år har ikke været, hvad nogen håbede på, men det føles stadig godt, at mine sidste minutter som spiller gav mig en derbysejr foran et pakket Gamla Ullevi.

Udover sin tid hos FC København, hvor han var med til at vinde fire mesterskaber og en pokaltitel, har svenskeren i sin karriere spillet 305 kampe for Borussia Mönchengladbach, 103 for IFK Göteborg og 28 for det svenske landshold.

Oscar Wendt spillede sin sidste kamp for sin svenske klub tilbage i september, hvor de vandt 2-0 over Gais.

Den tyske storklub har allerede været ude på sin X-profil, hvor de sender en hilsen til svenskeren.