Video : Tipsbladet
Skandinavien

Endnu en dansker permitteret i Norge

Angriberen Tonny Brochmann er seneste i rækken af danskere, der er blevet permitteret i Norge.

Om to dage har spillerne i den norske klub Mjøndalen overstået 14 dages hjemmekarantæne, men de har ikke så meget at vende ud til. Fra den dato er hele spillertruppen nemlig permitteret.

Det oplyser Mjøndalen på klubbens hjemmeside.

Læs også:Superliga-chef om aflyst sæson: Næsten ikke til at bære

I andre norske klubber har man set eksempler på, at nogle spillere er blevet permitteret, mens andre ikke er, men i Mjøndalen gælder det hele truppen og altså også klubbens danske angriber Tonny Brochmann

En permittering omfatter, at en medarbejder hjemsendes uden løn og arbejdsopgaver. Efter to uger kan medarbejderen opsige sin aftale.

Læs også:Ti danske protestklubber har fået svar: Det havde vi ikke ønsket

I forvejen er danske spillere som Benjamin Hansen, Mathias Wichmann, Mikkel Maigaard, Marcus Mølvadgaard, Tobias Arndal og Sune Kiilerich blevet permitteret af deres norske arbejdsgiver.

Læs også:FCM-boss: Junior Brumado er en klassespiller

Læs også:Endelig overskud i OB-selskab: Det er ikke noget lucky punch

Læs også:Hobro-boss vil undgå kontraktkaos: FIFA kan forlænge alle udløbende aftaler