Djurdjic har store forventninger til Rodic i Hammarby
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Skandinavien

Djurdjic har store forventninger til Rodic i Hammarby

Nikola Djurdjic er begejstret for at se Vladimir Rodic i Hammarby, og han er sikker på, at den tidligere Randers- og Silkeborg-spiller kan give hele klubben et løft.

Tidligere på ugen kunne Hammarby præsentere Vladimir Rodic som ny spiller i klubben, og dermed kommer han atter til at spille sammen med Nikola Djurdjic.

De to nåede at spille et halvt år sammen i Randers sidste sæson, og nu ser Nikola Djurdjic igen frem til at spille sammen med den montenegrinske kantspiller, som han nærer store forventninger til i den svenske klub.

- Det er en meget interessant tilgang. Forhåbentlig bidrager han med kvalitet og yderligere konkurrence i offensiven. Vi har mistet flere dygtige spillere som Erkan Zengin og Pa Dibba i løbet af sommeren, så personligt forventer jeg, at han bidraget med det lille ekstra, siger Djurdjic ifølge fotbollskanalen.se.

Hammarby ligger i øjeblikket nummer to i Allsvenskan efter 16 kampe, hvor AIK kun indtager førstepladsen grundet en bedre målscore.