Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansker sikrede Malmö-sejr og blev skadet: Kan misse sæsonfinale

Malmös Anders Christiansen blev matchvinder, men måtte udgå med en skade mod AIK mandag aften, og han misser formentlig sæsonfinalen lørdag.

Anders Christiansen blev helten for Malmö FF, da den svenske klub besejrede AIK med 2-0 mandag aften og dermed holdt liv i deres gulddrømme i Allsvenskan.

Danskeren gjorde nemlig comeback efter en skadespause og blev matchvinder med sin scoring et kvarter før tid. Men Anders Christiansen var måske for tidligt tilbage på banen.

Læs også:Anders Christiansen holder liv i Malmös mesterskabschancer

I overtiden måtte den danske Malmö-helt udgå med en skade. Det er endnu uvist, hvor slem skaden er, men Anders Christiansen misser formentlig sæsonens sidste kamp mod Örebro lørdag.

Det afslørede cheftræner Uwe Rösler efter kampen ifølge Fotbollskanalen, hvor han også fortalte, at danskeren brød sammen i omklædningsrummet. 

Læs også:Danskere indblandet i vildt guldræs i Sverige: En fiasko, hvis vi ikke vinder

- Vi betalte en dyr pris. Vi får se, hvordan det går. Han græder i omklædningsrummet, siger Uwe Rösler.

Malmö FF skal vinde mod Örebro, hvis de skal have en chance for at sikre sig det svenske mesterskab. Samtidig skal de håbe på, at Djurgården taber, da Djurgården er tre point foran Malmö.