Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansk Malmö-spiller beder fansene om tålmodighed

Der er ikke så meget andet at gøre end at vente og være tålmodig, mener danske Anders Christiansen fra Malmö FF.

Langt de fleste ligaer er suspenderet, og i Sverige, hvor en sæson følger kalenderåret, er starten på Allsvenskan udskudt. Her kommer man formentlig først i gang omkring starten af juni.

Derfor bliver der ingen sommerferie for spillerne i den bedste svenske række. I stedet kommer sæsonen til at køre ud i én smøre fra juni og til slutningen på efteråret.

Læs også:Tidligere BIF-flop vil hjem til Sverige: Det er der, jeg har familie og venner

Men sådan må det være, og lige nu handler det udelukkende om at væbne sig med tålmodighed. Sådan er meldingen fra Malmö FF-dansker Anders Christiansen.

- Vi venter også på at kome i gang. En normal preseason er lang, nu er den dobbelt så lang. Men lige nu er der meget andet, der er vigtigere end fodbold. 

Læs også:Vraget Malmö-dansker efter mål og sejr: Det er en start

- Nu må vi tage hånd om samfundet. De, der behøver hjælp fra sundhedsvæsenet. De, der arbejder i sundhedsvæsenet. Og så må vi bare være tålmodige med fodbolden og se ekstra frem til den dag, vi kan starte Allsvenskan igen, siger Anders Christiansen i et interview med Kvällsposten.

Malmö FF's seneste turneringskampe var i februar, hvor man røg ud af Europa League med samlet nederlag til tyske Wolfsburg.

Anders Christiansen fortæller, at han holder sig godt i gang, men at der ikke er rigtig fodboldtræning lige for tiden.

Læs også:Sønderjyske må undvære Banggaard og Albæk i pokalbrag

Læs også:Tidligere Hobro-spiller før Wolfsburg-brag: Vi skal ud og knuse dem

Læs også:Jon Dahl Tomasson og Malmö besejret af Wolfsburg