Han har en fortid i AB og FC Midtjylland, inden han i 2015 blev solgt til Stoke og kunne kalde sig Premier League-keeper, men siden aftalen med englæderne løb ud i sommer har målmand Jakob Haugaard ikke haft en arbejdsgiver.
I stedet har han set tiden lidt an, og på det seneste har målmanden trænet med i blandt andre FC København, uden det dog har kastet en aftale af sig.
Læs også:Klubløs dansker: Jeg undrer mig
Og nu bevæger Haugaard sig så til Sverige for at se, om han kan vinde en kontrakt.
Det er den svenske klub AIK, der i den kommende tid har besøg af den danske målmand. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Læs også:Tidligere Premier League-målmand træner med i FC København
- Noget af det, der sker nu her efter efterårssæsonen, er, at vi med start fra i dag kalder spillere, som har været udlejet hele året, hjem, så vi kan se deres udvikling i vores eget miljø, hvilket er en del af processen i forhold til at sætte truppen til 2020. Vi vil også invitere en ekstern målmand på besøg, hvilket også er en del af processen, for at se, hvilke muligheder der er til næste sæson. Vi har samtidig fået en forespørgsel fra Rasmus Schüller om at få lov til at træne med AIK. Ham kender vi, fordi han har spillet mod AIK, og nu får vi muligheden for at lære ham bedre at kende i vores egen virksomhed, siger AIK's sportschef, Björn Wesström, til klubbens hjemmeside.
Mandskabet fra Stockholm er et af de største i Sverige, og i sæsonen, der sluttede i weekenden, endte holdet med at blive nummer fire.
Jakob Haugaard har ikke spillet mange kampe de senere år, hvor han udover en kort periode på leje i Wigan mest har været reservekeeper i Stoke. I alt blev det til 23 førsteholdskampe for Haugaard i de fire år, han spillede i England.
Læs også:Fortryder intet: Haugaard har nydt fire år i Stoke trods manglende spilletid
Læs også:Dansk keeper med Premier League-fortid vil i gang: Giv min agent et kald
Læs også:Dansk Stoke-målmand på vej væk: Åben for retur til Superligaen