Forhandlingerne mellem Tim Prica og Malmö FF har været længe undervejs, men som det ser ud i øjeblikket, ender det uden en ny aftale.
Det skriver Expressen.
Ifølge det svenske medie ønsker Tim Prica, som er søn af den tidligere AaB-angriber, Rade Prica, nemlig ikke at forlænge sin kontrakt, der udløber til nytår.
Læs også:Tidligere AaB-bombers søn jagter gennembrud: Mål er i vores DNA
Det skyldes efter sigende, at Ola Toivonen har givet Malmö FF sit ord på, at han gerne vil tilbage til klubben, når hans kontrakt med australske Melbourne Victory udløber i slutningen af næste måned. I forvejen kæmper Prica således med både Isaac Kiese Thelin, Jo Inge Berget, Marcus Antonsson og Guillermo Molins om pladserne i angrebet.
33-årige Toivonen optrådte for Malmö i perioden fra 2007 til 2009 og har efterfølgende været forbi PSV, Rennes, Sunderland og Toulouse.
Prica er tidligere blevet kædet sammen med Rosenborg, hvor også Rade Prica har spillet, men nordmændenes cheftræner, Eirik Horneland, fortalte dengang, at samtlige topklubber i Skandinavien formentlig følger 18-årige Prica.
Læs også:Sportschef bekræfter: Rade Pricas søn forhandler kontrakt med Malmö
Helt utænkeligt er det derfor ikke, at han kan komme i spil til en Superliga-klub.
Tim Prica fyldte 18 år så sent som i april, men han har allerede spillet tre førsteholdskampe i den lyseblå Malmö-trøje.
Læs også:Rosenborg om Prica: Alle topklubber i Skandinavien følger ham
Læs også:Rade Prica om sin søn: Han bliver bedre, end jeg nogensinde var
Læs også:Tidligere Superliga-spiller stopper karrieren: Det går ikke mere