Video : Tipsbladet
Serie A

Utroligt Saudi-bud: Det kan Juventus-træner få

Max Allegri skal nok ikke tænke på sin økonomi i mange, mange år, hvis han takker ja.

Juventus-cheftræner Max Allegri er på det seneste sat i forbindelse med et skifte til en Saudi Arabisk klub, der kommer som følge af den store satsning, der er i gang i landet fra Mellemøsten.

Endnu er der ikke tydelighed om hvilken klub, der er tale om, men La Gazzetta dello Sport mener at vide, hvad der har tænkt sig at give ham i løn.

Her er der udsigt til, at han kan få mere end tredoblet sin løn, som vil give ham i alt 225 millioner kroner om året. Det er dog uden en sign-on bonus inkluderet i den aftale, som saudi-araberne efter sigende har tænkt sig at give ham.

Længden på kontrakten vil være på tre år, forlyder det.

Tilbuddet skulle være kommet under et møde i Monaco i begyndelsen af juni efter, at de første kontakter tilsyneladende ikke fik et positivt resultat.

Når det kommer til klubben, så regner man med, at det enten vil være Al Hilal eller Al Ahli, der er ude efter ham - og det bliver påpeget, at det er en kompliceret situation, da det er det saudi-arabiske forbiund, der kontrollerer ligaens transfers.

På trods af den tillokkende løn, så bliver det endvidere bemærket, at man regner med, at det er hans intention at blive i Juventus.

Allegri har været cheftræner i Juventus af to omgange. Den første mellem 2014 og 2019 - og igen siden 2021.