Li Yonghong overtog Milan i sommeren 2017 fra Silvio Berlusconi, og et år efter røg han ud igen, da han ikke kunne betale af på det lån, som han havde lavet med hedgefonden Elliott Management.
Nu viser det sig, at de kinesiske myndigheder nu undersøger Li for sin finansielle situation. Det skriver det italienske nyhedsbureau ANSA.
Her bliver det fortalt, at sagen er på baggrund af et samarbejde mellem den italienske klub og Kina, som kommer som følge af, at han eftersigende skulle være blevet ved med at have et lidt dunkelt image.
Heriblandt skulle han have givet falske informationer om sin økonomiske muskler, ligesom han skulle have skjult sin egentlig situation, da han stod i spidsen for den italienske Serie A-klub.
Selvom det først kommer frem nu, så skulle undersøgelserne have stået på i mere end et års tid nu, hvor det italienske Guardia di Finanza skulle have slået alarm efter tre ret mistænksomme transaktioner.
Li Yonghong skulle have lånt op mod 2,5 milliarder kroner, som han altså i sidste ende ikke kunne betale tilbage i de rater, som var aftalt.