De seneste rygter fra den italienske Serie A sender nu den danske landsholdsspiller Andreas Cornelius væk fra sin klub Parma. Her skulle den nye klub angiveligt være oprykkerne fra Benevento.
Det pegede Tuttomercatoweb på, og nu er det Rai Radio 2, som er kommet på banen med en mulig erstatning for den danske angriber i form af den forhenværende FC Midtjylland-målmager Alexander Sørloth.
Læs også:Medie: Parma vil sælge Andreas Cornelius - her er prisen
Nordmanden skal dog lige igennem lidt af en labyrint, inden han kan komme til skinkebyens klub. Det lader i første omgang til, at Inter gerne vil købe ham fra Crystal Palace, hvorefter de vil leje ham ud til Parma.
Siden Sørloth blev solgt fra FC Midtjylland til englænderne i januar 2018, har han senest haft et meget succesfuldt lejeophold i tyrkiske Trabzonspor, hvor han blev topscorer i ligaen og var med til at sikre dem en andenplads.
Læs også:Medie: Filippo Inzaghi vil købe Andreas Cornelius
Samlet blev det til 24 mål i 34 kampe for den 24-årige norske angriber.
For Andreas Cornelius' vedkommende ser det dermed ud til, at Parma er godt i gang med at finde ud af, hvordan de skal erstatte ham, selvom han netop er kommet fra en ganske god sæson, hvor han var blandt de bedste indskiftere hele den italienske liga.
Prisen for Cornelius skulle angiveligt være på omkring 75 millioner kroner.
Læs også:Ny træner til Cornelius: Tidligere Lecce-chef tager over i Parma
Læs også:Cornelius skal have ny chef: Parma skodder succestræner efter uenighed