Cristiano Ronaldo kigger muligvis beundringsværdigt mod Parma og Andreas Cornelius, for den store dansker har gjort noget, som hverken Ronaldo eller nogen anden Serie A-spiller har gjort i denne sæson.
Danskeren spillede i går en perfekt kamp for Parma mod Genoa, vurderer Whoscored. Her scorede Cornelius på under 10 minutter karrierens første hattrick, da Parma besejrede Genoa med 5-1.
Læs også:Uro i danskerklub: Næste træner kan blive Contes tidligere assistent
Præstationen udløser den højst mulige karakter 10 hos Whoscored, hvilket ingen anden spiller i Serie A har formået at få i denne sæson.
Andreas Cornelius startede ellers kampen på Parmas bænk, men kom på banen efter 12 minutter, da hans kollega i angrebet Roberto Inglese måtte udgå med en skade.
Læs også:Cornelius efter drømmekamp: Jeg dedikerer mine mål til mine bedsteforældre
Efter kampen stod Parmas cheftræner Roberto D'Aversa klar med roser til danskeren.
- Det er altid svært at håndtere skader. Vi mistede Bruno Alves i går og Roberto Inglese i dag, men der er positive ting at sige om Cornelius og Kastriot Dermaku. De beviste begge sig selv som en del af gruppen, og de hjalp os med at opnå aftenens sejr. Det har været undervejs med alt det hårde arbejde, de har præsteret indtil nu, siger Roberto D'Aversa til klubbens hjemmeside.
Læs også:Hattrick! Cornelius slagtede Genoa
Læs også:Overrasket Cornelius regnede ikke med landskampe for få måneder siden
Læs også:Hareide om Cornelius: Han kan udnytte svaghed hos Schweiz