Står klar med toårig aftale til Christian Gytkjær
Foto: Getty Images
Serie A

Står klar med toårig aftale til Christian Gytkjær

Den danske angriber ser ud til at have rigeligt med muligheder for at finde sig en ny klub. Pilen kan pege på en fortsættelse i støvlelandet.

Han har forladt Monza, men danske Christian Gytkjær får ikke svært ved at finde sig en ny klub i Italien.

Danskeren er i høj kurs, og en håndfuld klubber har efterhånden meldt sig på banen i kampen om angriberen.

Rutinerede Gytkjær, der er blevet 33 år, spillede tre sæsoner i Monza, som han kom til fra Lech Poznan.

Danskeren var en rigitg vigtig figur i at få Monza i Serie A, men efter klubben i seneste sæson spillede i den bedste italienske række, var Gytkjær henvist til en rolle som indskifter. Men præstationerne i den næstbedste række er ikke glemt.

Fem klubber har allerede kastet deres kærlighed på dasnkeren - Como, Sampdoria, Venezia, Bari og nu også Hellas Verona.

Verona står ifølge Tuttomercatoweb klar med en toårig aftale til Christian Gytkjær, hvis danskeren ønsker at komme til klubben. Den gode nyhed for Christian Gytkjær er, at Hellas Verona spiller i Serie A, så han kan altså fortsætte på det øverste niveau i Italien, hvis han ønsker det.

Angriberen kom frem i Lyngby og skiftede siden til FC Nordsjælland. Han har udover de førnævnte klubber også været på kontrakt i Haugesund, Rosenborg og 1860 München.