Skidt nyt for Juventus: Ronaldo kan misse Barca-kamp
Foto: Getty Images
Serie A

Skidt nyt for Juventus: Ronaldo kan misse Barca-kamp

Cristiano Ronaldo blev mandag testet positiv for Covid-19. Det kan nu koste dyrt for hans klub Juventus.

Tirsdag blev Cristiano Ronaldo testet positiv for corona, mens han var samlet med det portugisiske landshold.

Den positive test betyder, at han med sikkerhed er ude af Portugals landskamp mod Sverige, mens han også sidder ude mod Juventus' kommende modstandere Crotone i Serie A og Dynamo Kiev i den første Champions League-kamp.

Men nu viser det sig, at det bliver mere end ualmindeligt svært, at få den portugisiske angriber klar til kampen mod FC Barcelona på grund af UEFA's protokoller for Covid-19.

Læs også:Cristiano Ronaldo tester positiv for coronavirus

Ifølge disse skal en spiller været testet negativ for corona mindst syv dage, før han kan få lov at spille Champions League eller Europa League.

Eftersom Ronaldo blev testet positiv 13. oktober, og Juventus møder Barcelona 28. oktober, så bliver det svært for ham at nå at komme sig i tide.

- Deltagere i gruppe 1 eller gruppe 2, der kan bekræfte, at de er kommet sig over virussen, er velkommen til at indsende dokumentation på dette til UPAP inkluderende dato for diagnosen, relevante sundhedsoplysninger og andre dokumenter, der måtte have med dette at gøre for eksempel SARS-CoV-2-RNA-test eller andre laboratorie-tests, står der i UEFA protokol, skriver football-italia.net.

Læs også:AaB henter 25 millioner i aktieemission

- Dette skal indsendes mindst en uge før holdets næste UEFA-kamp.

Hvis ordlyden i protokollen står til troende, så er Cristiano Ronaldo altså ikke med mod FC Barcelona, medmindre han bliver testet negativ senest 21. oktober - syv dage før kampen mod FC Barcelona.

Læs også:Watford ophæver aftalen med hollandsk VM-back

Læs også:Kevin De Bruyne misser landskamp - rejser tilbage til Manchester

Læs også:Manchester City udlejer kantspiller for sjette gang