Video : Tipsbladet
Serie A

Skidt nyt i Fiorentina: Ribery er først tilbage til foråret

Franck Ribery er blevet opereret og må sidde ude i ti uger.

Franck Ribery har fundet sin anden ungdom efter skiftet til Fiorentina i den italienske Serie A, men nu er den stærke franskmand blevet sat tilbage.

En operation i den ene ankel betyder, at der venter omkring 10 ugers pause for Ribery. Dermed ventes han først tilbage på fodboldbanen til foråret.

Operationen har Ribery fået lavet i Tyskland af den anerkendte læge Johannes Gabel, og Fiorentina oplyser, at alt er gået planmæssigt. Ribery ventes derfor at vende tilbage til Italien lørdag, hvor han kan begynde genoptræningen.

- Han ventes at træne på fuld styrke om ti uger, skriver Fiorentina i en pressemeddelelse, mens de samtidig slår fast, at de derfor først forventer Ribery tilbage i kamp om 12 uger.

36-årige Ribery er noteret for 11 kampe i Fiorentina-trøjen i denne sæson. Han har lavet to mål og lagt op til yderligere to.