Sandro Tonali siger måske ikke den almene danske fodboldfan så meget, men i det italienske er der store forventninger til den 20-årige Brescia-midtbanespiller. Dog går der nok ikke lange, inden han også bliver bemærket i Danmark.
Snart ser det også ud til, at han kan blive holdkammerat med den danske landsholdsanfører Simon Kjær. Det melder en række italienske medier som tæller Sportitalia og Tuttomercatoweb m.fl.
Læs også:Fredagens rygtebørs: Chelsea vil hente ny keeper for 250 millioner
Onsdag morgen forlyder det, at der skal være et lægetjek, hvorefter det vil være et spørgsmål om tid, inden han sætter sin underskrift på en kontrakt med AC Milan, som har været godt kørende siden januar, hvor Kjær kom til klubben.
Handlen bliver eftersigende lavet sådan, at det bliver et lån i første omgang til 75 millioner kroner med en købsoption efterfølgende til 110 millioner kroner. Dertil er der mulighed for bonusser til Brescia for op mod 75 millioner kroner yderligere.
Læs også:Klubpræsident om Tonali-salg: Vi afviste højere bud fra United og Barca
Tidligere så det ellers ud til, at det ville blive Milans ærkerivaler fra Inter, som ville få fat i Tonali, men da de nølede endte det med et skifte til Milan, som også skulle være den italienske landsholdsspillers yndlingsklub.
Milan har netop også forstærket sig med Real Madrids Brahim Diaz på en lejeaftale. Samtidig er det også lykkes for dem at få forlænget med Zlatan Ibrahimovic.
Læs også:Tæt på done deal: AC Milan henter talentfulde Tonali
Læs også:Avis: Inter tæt på aftale med stjernespiller