Sæsonen i Serie A blev færdigspillet i den netop overståede weekend, og nu står det klart, hvornår den nye sæson begynder.
Den gør den 19. september, oplyser Serie A i en pressemeddelelse ifølge Football Italia.
For at undgå et alt for komprimeret kampprogram vil man også begynde at spille efter juleferien allerede den 3. januar, mens sæsonen slutter den 23. maj i 2021. Dermed vil spillerne få en meget kort juleferie.
Startdatoen betyder imidlertid også, at ligaen knap en uge efter flere andre ligaer, heriblandt Premier League, La Liga og Superligaen, som alle starter omkring den 12. september.
I den netop overståede sæson blev Juventus mestre for niende gang, og de kan altså sikre mesterskabet for tiende gang, hvis det igen lykkes. De sluttede dog også blot et point foran Christian Eriksen og Inter. I den anden ende af tabellen rykkede SPAl, Brescia og Lecce ud.
Mens sæsonen starter den 19. september, vil transfermarkedet i Serie A starte den 1. september og være åbent indtil 5. oktober, skriver Football Italia.