Brescia er aktuelt på sidstepladsen i Serie A og er godt på vej mod en nedrykning til Serie B, og der har altså ikke været mange lyspunkter i den italienske klub.
Et af dem er dog Sandro Tonali, der har imponeret med et mål og fem oplæg på 23 kampe i Serie a i denne sæson. Flere storklubber har også bidt mærke i "Den nye Pirlos" præstationer, og efter denne sæson kan han skifte. Det erkender klubejer Massimo Cellino ifølge Tuttosport.
- Min drøm er at beholde Tonali. Jeg vil slå kolbøtter, hvis det sker, siger Cellino og tilføjer:
- Men jeg har en aftale med Sandro, som er et stortalent. Han ved, at når han beder om etskifte, vil jeg lade ham gå. Det er ikke et spørgsmål om pris. Det vigtige er, at Tonali vælger med hjertet, og det er kun ham, der bestemmer.
Læs også:Fodboldforbund: Serie A kan slutte i oktober
Især Juventus og Inter har været nævnt som bejlere, men også Roma, Napoli og AC Milan skulle være interesserede. Og hvis Tonali forlader Brescia, har Cellino en præference for, hvor han skal ende.
- Jeg vil gerne se ham i Rom eller i Napoli. Men det vil være vanskeligt. Jeg foretrækker, at han bliver i Italien, lyder det fra Brescia-ejeren.
Læs også:Klub-boss vil have Serie A aflyst: Klar til at udeblive fra kampe