Inter gav tidligere i dag en glimrende gave til Juventus, da Contes tropper ikke lykkedes med at besejre Lecce på udebane.
Dermed havde Juventus en gylden mulighed for at udbygge føringen i toppen af Serie A, da de her til aften tog imod Parma, der havde Cornelius med på bænken.
Læs også:Zidane bakker op om VAR
Hjemmeholdet bragte sig foran kort før pausen, da Cristiano Ronaldo efter et par fikse træk på kanten af feltet, sendte en afslutning af sted, der via en Parma-forsvarsspiller røg i mål.
Minuttet efter blev danske Andreas Cornelius indskiftet, da Roberto Inglese måtte udgå med en skade. Og det viste sig faktisk at være ganske positivt for Parma.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Messi udpeger City-stjerne
Ti minutter inde i anden halvleg hoppede Cornelius nemlig op over Ronaldo ved et hjørnespark, og sendte et flot hovedstød over i det fjerne hjørne.
😍 56' GOLAZZOOOOOOO!!!#Cornelius with a thunderous header into the top corner off #Scozzarella's corner! 💥#JuventusParma 1-1 pic.twitter.com/0XWpbHZaA9
— Parma Calcio 1913 (@ParmaCalcio_en) January 19, 2020
Ronaldo tog dog kort efter hævn, da den legendariske portugiser efter 57 minutter blev dobbelt målscorer, på oplæg af Paulo Dybala.
Der blev ikke scoret mere i kampen, og dermed henter Juventus tre point, der kan vise sig at blive rigtig vigtige senere på sæsonen. Torino-mandskabet har nu fire point ned til Inter på andenpladsen.
Læs også:Zidane om Valverde: Jeg har ondt af ham
Læs også:Højbjerg med fra start: Southampton i kæmpe kollaps imod Wolverhampton
Læs også:Medie: Juventus har tilbudt Bernardeschi i bytte for Barcelona-profil