Video : Tipsbladet
Serie A

Roma forværrede Fiorentina-stime

Roma besejrede Fiorentina fredag aften, og Fiorentina har nu ikke vundet i deres seneste syv Serie A-kampe.

Fiorentina tog fredag aften imod Roma på hjemmebane i Serie A, hvor det endte med en sikker sejr til gæsterne.

Dermed har Fiorentina nu ikke vundet i deres seneste syvende Serie A-kampe. 

Edin Dzeko bragte Roma foran efter små tyve minutter. Lorenzo Pellegrini sendte en flot aflevering over Fiorentina-forsvaret til Nicolo Zaniolo, som sendte bolden på tværs til Dzeko, og den bosniske målræv sendte nemt bolden i mål.

Blot to minutter senere fordoblede Roma føringen, og det gjorde de med et fantastisk mål fra Aleksandar Kolarov. Den serbiske forsvarsspiller fik chancen på et frispark på kanten af Fiorentinas felt, og han krøllede flot bolden op i det nærmeste målhjørne.

Før pausen fik Fiorentina sparket lidt spænding ind i opgøret, da Milan Badelj sendte en reducering i mål fra tæt hold, men værterne kunne ikke også få udlignet. I stedet bragte Lorenzo Pellegrini Roma foran 3-1 efter 73 minutter med et skud fra kanten af feltet, før Nicolo Zaniolo gjorde det til 4-1 få minutter før tid.

Det sluttede med en sejr til Roma, der løb med de tre point. Roma er fortsat nummer fire i Serie A, men sejren sender dem tættere på Lazio i tabellen. Fiorentina er nummer 14.