Andreas Cornelius kunne ikke finde netmaskerne, da Parma i lørdags genstartede deres Serie A-sæson ved at spille 1-1 med Torino, men den danske angriber har det tilsyneladende godt med at møde Genoa.
Da de to mandskaber mødtes tidligere på sæsonen, blev Cornelius indskiftet og lavede hattrick, og tirsdag aften gentog han bedriften - dog som en del af startopstillingen.
Cornelius scorede to gange i første halvleg og en enkelt gang efter pausen i Parmas 4-1-sejr. Han var sågar også involveret i Dejan Kulusevskis mål, og det medførte positiv omtale fra klubbens cheftræner, Roberto D'Aversa.
Læs også:Andreas Cornelius og holdkammerater dropper løn i april
- Cornelius er en komplet spiller. På trods af sin fysiske styrke er han en teknisk spiller, der er god med bolden. Han er meget hurtig og rigtig god til at hjælpe sine holdkammerater ved at gøre banen stor, siger han til klubbens hjemmeside.
Cornelius endte med at spille samtlige 90 minutter, men det var ikke D'Aversas plan inden opgøret.
- Han er tilbage efter et år, hvor han brugte fire eller fem måneder på sidelinjen med en slem skade. Jeg ville gerne have givet ham lidt hvile her til aften, men det lykkedes ikke. Han har tendens til skader, og vi bliver nødt til at passe på, at vi ikke løber ind i forskellige typer af problemer nu, lyder det.
Læs også:Transferkongerne: Ung forsvarsspiller slår de offensive profiler i FCK
Også Parma-forsvareren Vincent Laurini storroser den danske angriber.
- Når man har angribere, som vi har, er det meget lettere at lave gode indlæg. Andreas Cornelius er en kæmpe på toppen, og han scorer på alle bolde, man sender ind til ham.
Andreas Cornelius har nu scoret 11 gange i 20 Serie A-kampe for Parma.
Læs også:Dansk Supersub: Cornelius er blandt de farligste indskiftere i Serie A
Læs også:Medie: Muskelskade holder Skov Olsen ude i en måned
Læs også:Medie: Barcelona accepterer Juventus' megabud på midtbanespiller