Nyt rygte: FCK følger Andreas Skov Olsen - Bologna overvejer at sælge
Foto: Getty Images
Serie A

Nyt rygte: FCK følger Andreas Skov Olsen - Bologna overvejer at sælge

Andreas Skov Olsen har spillet meget, men har ikke gjort noget stort væsen af sig i Bologna. Ifølge italiensk medie følger flere klubber med i, hvad der sker omkring den danske U21-landsholdsspiller.

Han var fremragende i Superligaen, men at overføre kvaliteterne til Serie A har indtil videre vist sig at være en svær disciplin for kantspiller Andreas Skov Olsen.

Den 20-årige dansker blev solgt i sommer fra FC Nordsjælland til Bologna, og selv om han har spillet en del kampe, er det er fladt aftryk, han har efterladt i klubben. Bare en enkelt gang har han scoret i Serie A.

De usynlige præstationer fra danskeren fik for en måned siden Bologna-træner Sinisa Mihajlovic at angribe danskeren og sige, at han ikke er tilfreds med præstationerne.

Læs også:Dansk træner før Champions League-brag: PSG er et af Europas bedste hold

Og sådan nogle udtalelser er brændstof for transferrygter.

Tidligere har Besiktas været rygtet interesseret, og nu melder det italienske medie La Gazzetta dello Sport så nyt om Besiktas-rygtet samt om et par andre klubber. 

Avisen skriver, at tyrkiske Besiktas allerede har sendt et bud Bolognas vej, mens det også fremgår, at der er interesse i kantspilleren fra både Danmark og Skotland.

Læs også:Storsatsende AC Monza henter back fra Serie A-nedrykkere

I FC København har Pep Biel ikke overbevist om, at han er den rette til højrekanten i FCK på den lange bane, og det italienske medie mener, at Ståle Solbakken er interesseret i at hente den 20-årige dansker hjem til Superligaen, hvis det er muligt. Også Rangers FC er interesseret, men ingen af de to klubber har - ifølge La Gazzetta dello Sport - sendt et bud afsted på Skov Olsen.

Interessant er det, at klubben ifølge avisen godt vil sælge danskeren, men ikke ønsker at udleje ham.

Skov Olsen spillede 26 kampe i Serie A og scorede som sagt bare én gang. Han lavede ingen assists i de 26 kampe for klubben, der endte som nummer 12 i ligaen.

Læs også:Dansk træner: Det gjorde indtryk at se lastbiler køre ligene væk

Læs også:Italiensk målmaskine vil blive i Lazio resten af karrieren

Læs også:Karantæner - hvem er ude?