Ny kasse: Zlatan scorer for 23. år i træk
Foto: Getty Images
Serie A

Ny kasse: Zlatan scorer for 23. år i træk

Zlatan Ibrahimovic har scoret minimum et mål på seniorniveau hvert år siden 1999.

Zlatan Ibrahimovic er blevet 39 år, men han kan stadig være med på det højeste niveau. Det har den svenske stjerne bevist med en række mål for AC Milan i denne sæson, og mandag scorede han det seneste.

Mod Cagliari bragte Zlatan Ibrahimovic nemlig AC Milan foran med en scoring på et straffespark efter syv minutter.

Det var Zlatans første mål i 2021, og med den scoring har han nu scoret et mål på seniorniveau hvert år i hele 23 år i træk.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Den svenske superstjerne scorede sit første mål for Malmö FF i oktober 1999, og siden har han været forbi Ajax, Juventus, Inter, FC Barcelona, AC Milan, Paris Saint-Germain, Manchester United og Los Angeles Galaxy. Og hvert sted har Zlatan Ibrahimovic scoret mål, hvilket har resulteret i en stime på 23 år i træk med minimum et mål.

Mandagens mål bliver nok heller ikke det sidste. Angriberen har i denne sæson scoret hele 12 mål på 13 kampe - heraf 11 mål på otte kampe i ligaen.

Læs også:Fik 20 kampe: Tidligere Milan-træner fyret i Serie A-klub

Læs også:Medie: Italiensk storklub køber målmand i AaB

Læs også:Dagens Double: Cagliari tager kampen op mod Milan

Læs også:Mandagens rygtebørs: 18-årigt dansk angrebstalent på vej til Italien