Cristiano Ronaldo har i løbet af sin karriere hentet det ene trofæ efter det andet, og selvom det nok ikke bliver det, som han vil huske tilbage på, når han stopper, så blev det til endnu et onsdag aften.
Denne gang var der tale om den italienske Super Cup, hvor Juventus slog pokalvinderne fra Napoli med 2-0.
Dog vil scoringen nok blive husket bedre. Den kom efter lidt mere end en times spil, da Ronaldo sendte bolden i kassen. Det kom efter et hjørnespark, hvor bolden endte inde foran mål, hvor den portugisiske målmaskine stod klar og hamrede bolden i netmaskerne.
Scoringen betyder, at han nu har overgået den østrig-ungarske spiller Josef Bican, da Ronaldo nu har lavet 760 mål på klub og landshold. Her var Peles antal af mål på 757, som angriberen fra Portugal overgik for kort tid siden.
760 - Cristiano Ronaldo
759 - Josef Bican
757 - Pele
743 - Romario
719 - Lionel MessiThe record-breaking goal for CR7! pic.twitter.com/kivED5nB10
— Football on BT Sport (@btsportfootball) January 20, 2021
Læs også:Bænket Eriksen så Inter få Juventus ned med nakken
Napoli havde dog muligheden for at få udlignet med 11 minutter tilbage af den ordinære spilletid, da Lorenzo Insigne skulle omsætte et straffespark, som Dries Mertens i samarbejde med VAR havde fremtvunget.
Den teknisk stærke italiener havde egentlig sendt Juventus-målmand Wojciech Szczesny til den gale side, men selv fik han sparket bolden forbi mål på den helt store mulighed for at komme tilbage i kampen.
I stedet blev det til en 2-0-scoring i overtiden fra Alvaro Morata, da Napoli satsede alt.
Læs også:Juventus overlever nervepirrende pokaldrama
Super Cuppen har tidligere haft for vane at blive spillet i udlandet, hvor både USA, Kina og Qatar blandt andet har været udvalgt. Denne gang blev den dog spillet på Mapei Stadium, hvor Sassuolo har hjemme.
Med sejren har Juventus nu vundet den italienske Super Cup ni gange i de 33 år, den har eksisteret. Det gør dem til den mestvindende klub af kampen mellem mesteren og pokalvinderen i Italien. De er desuden også den klub, der har tabt flest med syv af slagsen.
Læs også:Europas målkonger: Tidligere FCM-bomber haler ind på Ronaldo
Læs også:Juventus-træner med klar besked til Ronaldo og co. trods sejr
Læs også:Reddet i de sidste minutter: Juventus undgik pinligt pointtab