Simon Kjær har døjet med flere skader i løbet af de senere år, og mandag løb danskeren ind i endnu et problem.
Mod slutningen af første halvleg af Serie A-opgøret mod Lecce, som AC Milan i øvrigt vandt med 4-1, måtte Simon Kjær udgå, og Matteo Gabbia blev sat på banen.
Læs også:Klar til Juventus-brag: Simon Kjær er tilbage i AC Milans trup
Manager Stefano Pioli håber, at den 31-årige forsvarsspiller slipper med en kort pause.
- Det var allerede et problem at miste Mussachio resten af sæsonen. Jeg håber for Kjær, at det får lille betydning - også fordi der venter en vigtig kamp mod Roma. Jeg har fået at vide, at det er slag mod knæet, siger han til Sky Sports Italia efter kampen.
Læs også:Atalanta-træner: Jeg havde COVID-19 mod Valencia
Simon Kjær er for nuværende udlejet fra Sevilla til AC Milan, hvor han har spillet ni kampe.
Traditionsklubben har 11 kampe tilbage af Serie A-sæsonen.
Læs også:Avis: Sevilla vil sælge Kjær for lavt beløb
Læs også:Milan har købsoption på Simon Kjær: Udløbsdato nærmer sig
Læs også:Kjær udgik med skade i Milan-sejr