De mangedobbelte italienske mestre fra Juventus er på udkig efter en ny angriber, og blandt de navne, der har været sat i forbindelse med Torino-klubben, er Mauro Icardi, der i denne sæson er udlånt fra Inter til Paris Saint-Germain.
Nu bringer mediet Tuttosport et andet navn i spil.
Læs også:Kun underskriften mangler: Juventus forlænger med Buffon
Tuttosport skriver, at Juventus lurer på polakken Arkadiusz Milik, der tørner ud for rivalerne fra Napoli. Den 26-årige angriber har et godt forhold til Maurizio Sarri, der tidligere har stået i spidsen for Napoli, men nu er at finde i Juventus. Desuden forlyder det, at Milik ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med Napoli - en kontrakt, der udløber i sommeren 2021.
Arkadiusz Milik har været flittigt scorende for Napoli i denne sæson, hvor det er blevet til 12 mål i 22 kampe. Det gør ham til topscorer i Napoli og rækker til en delt 12. plads på den samlede topscorerliste i Serie A.
Læs også:Avis: Tottenham beder fyret Pochettino gå ned i løn
Polakken har tørnet ud for Napoli siden 2016, hvor han kom til fra AFC Ajax.
Læs også:Hater-quizzen - Juventus: Bestikkelse, match fixing og mafia-metoder
Læs også:Rygtes til Juventus og Inter: Klubejer klar til at sælge stortalent
Læs også:Medie: AC Milan afviser gratis Liverpool-spiller