Den gamle angriber Filippo Inzaghi har et godt øje til Andreas Cornelius.
Den italienske legende indstillede sin aktive karriere for mange år siden, og han har nu kastet sig over trænergerningen. Aktuelt står han i spidsen for Benevento, der i den kommende sæson er oprykkere i Serie A efter en suveræn sejr i Serie B
Læs også:Ny træner til Cornelius: Tidligere Lecce-chef tager over i Parma
I landets bedste række vil Inzaghi angiveligt gerne have Andreas Cornelius til at score målene. Ifølge Tuttomercatoweb topper den danske angriber ønskelisten i Benevento, og der kan være et bud på vej til Parma, hvor Cornelius aktuelt tjener til dagen og vejen.
27-årige Andreas Cornelius havde en flot sæson i Parma i fjor, hvor det blev til 12 mål i Serie A, selv om han i perioder var skadet eller startede på bænken. Det har Filippo Inzaghi også noteret sig, og med en bærende rolle i Benevento satser han på, at Cornelius kan score masser af mål.
Læs også:Hjulmand har 45 spillere i tankerne til landsholdstruppen
Andreas Cornelius markerede sig blandt andet med to hattricks i Serie A i den forgangne sæson - begge scorede han mod danskerklubben Genoa.
Parma har i denne uge fået ny cheftræner i form af Fabio Liverani, og det er uvist, hvor stor en rolle han har tænkt sig at give Andreas Cornelius. Det vil danskeren formentlig først og fremmest søge afklaring på, inden han starter en flirt med Filippo Inzaghi.
Læs også:Falk og to debutanter: Her er Kasper Hjulmands første landsholdstrup
Læs også:Cornelius skal have ny chef: Parma skodder succestræner efter uenighed
Læs også:Cornelius hjalp til: Ankersen, Schöne og Lerager overlever i Serie A