Video : Tipsbladet
Serie A

Lerager og Genoa fik point i bundkamp

Genoa havde Lukas Lerager med fra start, da de hentede et point i bundbraget mod SPAL mandag aften.

Danskerklubben Genoa ligger og kæmper i bunden af Serie A, men havde mandag aften en mulighed for at kravle højere op i tabellen med en sejr over en af deres konkurrenter i bunden, SPAL.

Det lykkedes dog ikke, og opgøret sluttede i stedet i en pointdeling. 

Læs også:Svensk stortalent på blokken i Juventus og Inter

I truppen har Genoa tre danskere i form Lukas Lerager, Lasse Schöne og Peter Ankersen. Det var imidlertid kun Lerager, der fik spilletid, da han startede inde og spillede den første time.

Der skulle gå 55 minutter, før der blevet taget hul på målscoringen i opgøret. SPALs Andrea Petagna udnyttede et straffespark, som Domenico Criscito havde begået, og sendte bolden i kassen, selvom Genoa-keeperen Ionut Radu var tæt på at redde det.

Læs også:Klubpræsident vil ikke undskylde efter racistisk Balotelli-kommentar

Føringen varede dog ikke længe, for minuttet efter udlignede Genoa. Paolo Ghiglione sendte et skarpt indlæg ind i panden på Stefano Sturaro, der sikkert headede bolden i mål.

Mere blev der ikke scoret, og Genoa og SPAL snuppede et point hver. Genoa er dermed fortsat nummer 18 i Serie A, mens SPAL er et point efter og er nummer 19.

Læs også:Riza Durmisi: Fenerbahce er mest interessant for mig