Inter smed lørdag aften point mod Atalanta, og det skulle Juventus forsøge at drage fordel af, da Den Gamle Dame søndag aften mødte AS Roma i hovedstaden.
Og der skulle blot spilles tre minutter, før Merih Demiral kunne sende gæsterne på rette kurs. Paulo Dybala slog et frispark mod den bagerste del af feltet, hvor tyrkeren stod placeret, og med lidt held fik han ved brug af knæet sendt bolden i netmaskerne.
Paulo Dybala var også involveret, da Juventus efter ti minutters spil udbyggede føringen. Argentineren eroberede bolden langt oppe på Romas banehalvdel og blev nedlagt i feltet. Cristiano Ronaldo tog sig af straffesparket, og han udbyggede til 0-2.
Læs også:Officielt: Napoli køber Leipzig-forsvarsspiler
Første halvleg vil imidlertid også blive husket for, at både Demiral og Nicoló Zaniolo måtte udgå med skader. Juventus-målskytten blev taget fra banen i det 19. minut, mens Zaniolo var færdig et kvarters tid senere.
Det gjorde formentlig mest ondt på Roma, der måtte gå til pause bagud med to scoringer.
Efter pausen begyndte hjemmeholdet af konvertere det store spilovertag til chancer. Edin Dzeko sparkede på stolpen i det 65. minut, og angriberen fik selv fat på returbolden. Han slog den mod bagstolpen, hvor Cengiz Ünder stod fri og kunne heade mod mål.
Læs også:Medie: Inter er nået til enighed med Eriksen
Men Alex Sandro stod mellem ham og målet, og efterfølgende hjalp også Wojciech Szczęsny til med at ekspedere bolden væk. Sandro havde dog haft hånden på bolden, og hjemmeholdet blev tildelt straffespark efter et VAR-gennemsyn.
Diego Perotti tog sig af opgørets andet straffespark og omsatte sikkert.
Efter 78 minutter fik Gonzalo Higuain annulleret en scoring for offside.
Og bolden kom aldrig i nettet igen, hvorfor det sluttede med tre vitale point til Maurizio Sarri og co. De fører nu Serie A med to point ned til Inter. AS Roma ligger på femtepladsen med 35 point.
Læs også:Inter taber terræn i topstriden efter uafgjort mod Atalanta
Læs også:Torino-chef raser over Verdi: Han bliver bænket og får bøder
Læs også:Søndagens rygtebørs: Klopp kigger på Barca-kant