Mario Balotelli har været genstand for racistiske tilråb fra modstanderes fans i denne sæsons Serie A, og mandag kom klubpræsidenten i Brescia, hvor Balotelli spiller, også i modvind.
Da klubpræsidenten, Massimo Cellino, skulle forklare, hvorfor Balotelli ikke var i aktion i weekeden, leverede han en racistisk kommentar.
Læs også:Brescia-præsident med racistisk kommentar mod Balotelli: Var bare en joke
- Han er sort - hvad kan jeg sige? Han arbejder på at få det til at lysne, men han har det svært, sagde klubpræsidenten.
Efterfølgende har klubben været ude og kalde det en misforstået joke. Men Massimo Cellino selv nægter at forklare. Han behøver ikke at rense sit navn, lyder forklaringen fra klubpræsidenten.
Læs også:Fanformand får 11 års karantæne efter Balotelli-tilråb
- Jeg behøver ikke at rense mit navn i forbindelse med noget, jeg ikke tror på. Ved du, hvad det tragiske ting er? I (journalister, red.) ved ikke, hvad I skal skrive. Hvis jeg forklarer mig overfor dem, der har bedt mig om at forklare, vil jeg gøre endnu større skade. Gode mennesker kender mig, fortæller Brescia-præsidenten ifølge nyhedsbureauet ANSA.
Mario Balotelli blev i starten af november udsat fra racistiske tilråb mod Verona, hvilket fik ham til at sparke bolden op på tilskuerpladserne. Efterfølgende spillede han en halvleg mod Roma, før han i weekenden var helt ude af truppen – angiveligt på grund af uenigheder med cheftræner Fabio Grosso.