Det er årets hidtil dårligst bevarede hemmelighed, at Christian Eriksen står foran et skifte til Inter. Derfor vidste mange lokale fodboldfans og journalister også, hvornår danskeren ville lande i lufthavnen mandag formiddag.
Nogle af dem var troppet op for at være blandt de første, der stiftede bekendtskab med Eriksen på italiensk jord forud for skiftet. Det skabte kaotiske scener i lufthavnen, hvor flere hjælpere måtte guide Eriksen frem i menneskemængden, mens kameraer og mobiltelefoner filmede på livet løs.
Se billederne fra danskerens ankomst i videoen herunder.
Læs også:Fire klubber får en bid af Eriksen-millioner
Here he is! Christian #Eriksen just landed in Milano. And is going to be a new #Inter player. #fcim #thfc #transfers@TuttoMercatoWeb pic.twitter.com/rGtLgVeRNU
— Alessandro Rimi (@Ale_Rimi) January 27, 2020
Læs også:Søndagens rygtebørs: Tottenham har fundet erstatning for Christian Eriksen
Christian Eriksen skal efter planen gennemgå lægetjek i Inter i dag. Går det som ventet, kan skiftet omsider gå igennem. Det ventes, at den italienske storklub må betale mellem 100 og 150 millioner kroner til Tottenham.
Alle pengene går dog ikke til Inter. The Athletic skrev tidligere på mandagen, at Eriksens tidligere klub, Ajax, har ret til ti procent af beløbet som følge af den videresalgsklausul. Derudover får OB og Middelfart mindre summer, fordi Eriksen optrådte i klubberne, da han var ungdomsspiller.
Læs også:Vred Mourinho om Eriksen: Det er ikke Tottenhams skyld
Læs også:Datoen fastsat: Inter vil have Eriksen-handel klaret mandag
Læs også:Tottenham skal i omkamp mod Southampton og Højbjerg efter remis