Juventus-dansker: Har et anspændt forhold til Ronaldo og Dybala
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Serie A

Juventus-dansker: Har et anspændt forhold til Ronaldo og Dybala

Cristiano Ronaldo er for mange fodboldspillere et idol, men portugiseren er ikke vellidt hos sin danske holdkammerat Nikolai Baden Frederiksen.

Nikolai Baden Frederiksen har ikke det bedste forhold til Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala.

Det fortæller Juventus-danskeren til B.T.

Læs også:Officielt: Juventus-dansker rykker til Holland

Den 19-årige kantspiller er i øjeblikket udlejet fra Juventus til hollandske Fortuna Sittard i Æresdivisionen, hvor hans lejeaftale udløber til sommer.

Danskeren har stiftet bekendtskab med verdenstjerner som Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala i den italienske storklub, men begge spillere er ikke ligefrem hans forbilleder.

- Jeg har det bedste forhold til Adrien Rabiot. Og jeg har det mest anspændte forhold til angriberne, som blandt andet er Ronaldo og Dybala. Det skyldes nok, at jeg er en form for trussel for dem. Det er store personligheder, som plejer dem selv først. Det betyder, at de opfører sig sådan, siger Frederiksen til B.T.

Læs også:FC Nordsjælland henter ung forsvarsspiller i Sverige

Baden Frederiksen skiftede fra FC Nordsjælland til Juventus i august 2018, og siden skiftet har han spillet på storklubbens U19- og U23-hold. Her har han scoret seks mål i lidt over 30 kampe.

Den 19-årige dansker fik sin debut for Fortuna Sittard i weekendens 0-0-opgør mod VVV-Venlo, hvor det blot blev til to minutter på banen.

Læs også:Storspillende FCN-profil kåret til Månedens Unge Spiller

Læs også:Vild liste: De yngste stjerneskud i Superligaen

Læs også:Stor mulighed for talent: Juventus tager dansker med på træningslejr