Video : Tipsbladet
Serie A

Italiensk landstræner bakker Zlatan-skifte til Serie A op

Roberto Mancini ser gerne Zlatan Ibrahimovic vende tilbage til Serie A og ser stadig svenskeren have niveauet til at begå sig i Italien.

Zlatan Ibrahimovic har meldt sin afgang fra USA’s MLS, der afsluttede sæsonen for nylig, og nu går spørgsmålet så på, hvor næste destination er for den 38-årige svenske angriber.

I forbindelse med Ibrahimovic’ offentliggørelse af, at han ikke fortsætter i USA efter sit kontraktudløb med LA Galaxy ved årsskiftet, sagde MLS-chefen Don Garber, at Zlatan Ibrahimovic’ næste klub er AC Milan, som han allerede har repræsenteret af to omgange.

Læs også:Ibrahimović' tidligere træner: Han vil slutte karrieren i Italien

Det er endnu ikke blevet endeligt bekræftet, men hvis man spørger den tidligere Inter-træner og nuværende italienske landstræner, Roberto Mancini, bør der være plads til et comeback for Zlatan Ibrahimovic i Serie A.

- Zlatan har været en af de bedste angribere i verden. Han har scoret mange mål. Han er fysisk en sensationel spiller, og trods hans alder kan han stadig gøre det godt i Serie A, siger Mancini ifølge football-italia.net.

Læs også:Mandagens rygtebørs opdateret: Tottenham på midtbanejagt i Roma

Han tilføjer:

- Jeg synes ikke, at tempoet i Serie A har ændret sig over de seneste 50 år. Vores liga kan aldrig blive som Premier League, hvor dommerne fløjter mindre og kampene er i et meget højt tempo.

Zlatan Ibrahimovic spillede for Juventus i 2004-2006, Inter i 2006-2009, samt AC Milan på lån i 2010-2011 og siden på en permanent aftale i 2011-2012.

Læs også:MLS-chef om Zlatans fremtid: På vej til AC Milan

Læs også:Carlos Vela vinder MLS-pris foran Zlatan Ibrahimovic

Læs også:Zlatan har tilbud fra australsk klub