Der render en mindre danskerkoloni rundt i Serie A-klubben Genoa, men det går ikke godt for Lasse Schöne, Lukas Lerager og Peter Ankersens italienske klub. Efter en dårlig sæsonstart blev Aurelio Andreazzoli fyret og erstattet er Thiago Motta, men heller ikke Motta har kunne vende skuden.
Læs også:Dansk landsholdsspiller indrømmer: Jeg savner Ajax
Genoa er bundprop i Serie A med blot 11 point efter 17 kampe, og det er indtil videre kun blevet til to sejre i sæsonen. Derfor vil Genoas ledelse forsøge sig med endnu en trænerfyring. Det skriver den italienske avis Corriere dello Sport.
Thiago Motta er ikke officielt blevet fyret endnu, men hans afløser er angiveligt allerede på plads. Det bliver 46-årige Davide Nicola, som ifølge Corriere dello Sports oplysninger overtager trænersædet og skal forsøge at sikre Genoa overlevelse.
Læs også:Genoa-chef om udeladt Schöne: Han er en vigtig spiller
Davide Nicola er vant til at have danske spillere i truppen, da han indtil maj i år var træner for Jens Stryger Larsens Udinese. Han lader til at blive tilbudt en kontrakt for resten af sæsonen med mulighed for forlængelse, hvis det lykkes at sikre Genoas overlevelse i Italiens bedste fodboldrække.
Læs også:Danskertrios nye træner fremhæver Lasse Schönes rolle
Læs også:Danskertrio kan få ny målmand i italienske Genoa
Læs også:Schöne forklarer Ajax-succes: Havde et stærkt bånd og var kritiske