Det så længe ud til, at Robert Lewandowski ville tage prisen for den spiller, der har scoret flest mål i Europa i denne sæson med sine 34 mål for Bayern München, men det er nu blevet overgået af Lazios Ciro Immobile.
I denne weekend bliver sidste runde spillet af Serie A, som er den sidste liga, der mangler at blive færdigspillet. Her er det kun Cristiano Ronalo, der har en reel chance, for at indhente Immobiles 35 mål, men han bliver sparet af Juventus i deres sidste kamp, oplyser de nykårede mestre selv.
Læs også:Målkongen på Færøerne er pedel og blev født med en klumpfod
Dermed ligger det lige for, at Immobile nu kan kalde sig vinder af den gyldne støvle i 2019/20-sæsonen.
I de seneste tre sæsoner har Lionel Messi vundet prisen, men nu er turen altså kommet til den italienske angriber, som bliver den tredje italiener til at vinde den efter Francesco Totti i 2007 og Luca Toni i 2006.
Læs også:Spår stor nedgang: Spillernes transferværdi kan falde markant
Ciro Immobile har tilmed mulighed for at gøre endnu mere mindeværdig for ham personligt, da han kun er ét mål fra at tangere rekorden for flest mål i én Serie A-sæson, som er på 36 mål, som blev sat af Gonzalo Higuain i 2016, da han spillede for Napoli.
Lazios sidste kamp spilles lørdag aften klokken 20:45, hvor de møder Napoli.
Læs også:Lionel Messi vinder Den Gyldne Støvle for tredje år i træk
Læs også:Kanes klare ambition: Vil slå Rooneys målrekord
Læs også:Harry Kane tror stadig på topscorertitlen