Andreas Cornelius var helt igennem suveræn da han lavede ikke ét, ikke to men hele tre mål i 5-1 sejren over Genoa.
Andreas Cornelius startede på bænken for Parma i hjemmekampen mod Genoa søndag aften, men kom på banen efter blot 14 minutter, da Inglese måtte udgå med en skade - og gud, hvor var det dog en fin indskiftning.
Godt nok bragte Kucka Parma foran med 1-0 efter 38 minutter, men efter det, jamen så var både Parma og Genoa inviteret til Corner-fest.
Efter 42 minutter, blot fire minutter efter føringsmålet, headede Cornelius bolden i mål efter et frispark i højre side - så var festen i gang.
Gæsterne fra Genoa havde knap nok nået at puste ud, før den danske angriber var på pletten igen. I overtiden af første halveg bankede Cornelius nemlig på en flugter bolden ind bag en chanceløs Genoa-keeper - et fantastisk mål.
Læs også:Så skete det: Manchester United stopper Liverpools stime
Anden halveg startede præcis som første sluttede - med et Cornelius mål.
Spillerne havde knap fundet fodfæste i anden halveg, da Cornelius efter 50 minutter fik en bold på kanten af feltet, som han hakkede til første gang, og så lå den igen bag Genoa-keeperen.
Senere i kampen fik Genoa reduceret til 4-1 inden Parma gjorde det til slutresultatet 5-1 cirka ti minutter før tid.
Med det fine hattrick er Cornelius oppe på fire mål i Parma-trøjen.
Læs også:Højdepunkter: Drømmekasse satte gang i FC Nordsjælland
Læs også:Lykkelig Kent Nielsen efter første SIF-sejr: Det er en stor forløsning
Læs også:Fischer om uortodokse Santos: Laver han to kasser, så lever vi med det