Den norske træner Åge Hareide mener ikke, at Inter-træner, Antonio Conte, har givet Christian Eriksen den frihed, som fik ham til at skinne under Mauricio Pochettino i Tottenham.
I Europa Leagues ottendelsfinale var Christian Eriksen endnu engang bænket af Antnio Conte. Han fik dog lidt tiltrængt oprejsning, da han kom ind mod Getafe og lukkede kampen til 2-0 og sikrede Milan-klubben en plads i kvartfinalen i Europa League.
– De har krævet lidt af Christian, som ikke helt har passet ham. Han har ikke nævnt det for mig, men jeg har set ham spille. Han har en lidt anden rolle end i Tottenham, siger Danmarks tidligere landtræner Åge Hareide i norske TV 2s Europa League-udendelse.
Læs også:Dagens Spilforslag: Op med knopperne
Efter 17 kampe i Serie A er det kun blevet til 700 minutter for den tidligere Tottenham- og Ajax-spiller. På disse minutter har Eriksen leveret én scoring og to assists.
– I Tottenham fik han friheden til at vandre rundt på banen. Han er rigtig dygtig til at se og udnytte rummene. I Italien er du mere ophængt i din rolle både offensivt og defensivt. Du får ikke samme muligheder for at vandre fra side til side, siger Hareide, der fik Eriksen til at blomstre for Danmark.
– Hvis han var ude af position i England, var der andre, der ryddede op efter ham. I Italien er det anderledes. De er mere optaget af deres roller og at løse dem. I Italien er der en anden æreskodeks i det defensive del af spillet. Der skal du gøre dit arbejde 150 procent og sørge for, at ingen skal rydde op efter dig, siger Hareide.
Læs også:Til trods for Eriksen-scoring: Forventes at blive bænket mod Leverkusen
ifølge Hareide har det været svært for Eriksen at tilspille sig en rolle som Contes ultimative angrebsvåben.
– Inter har en fast formation, de spiller. Midtbanespillerne går ofte dybt. Sådan som jeg ser det, vil Conte have, at midtbanespillerne skal gå i rummet mellem modstandernes midtstopper og back. Så bliverr det ofte et problem for midtstopperen, når løbet kommer, og Inter er meget dygtige, når de får det til at fungere. Backen står altid bredt, så når midtbanespilleren søger rummet, bliver midtstopperen trukket væk fra sin position, vurderer Åge Hareide.
– Christian er ikke så glad for at tage disse løb. Han kan bedst lide at operere i mellemrummet, afslutte fra distancen og laver stikninger til angriberne. Der er han ekstremt god. Det kan være vanskeligt at skifte fra Tottenham til Inter.
Læs også:Setien: Bliver kompliceret mod Bayern
Læs også:Barcelona sendte Napoli ud efter målrig første halvleg
Læs også:Agent: Martinez er glad i Inter