Den danske midtbanespiller Lukas Lerager har i dette transfervindue set ud til at være godt på vej videre fra sin italienske klub Genoa. I den forbindelse ser det ud til, at det bliver på en lejeaftale i første omgang.
Interessen har da også været der fra andre klubber for at få landsholdsbobleren. Heriblandt har FC København været nævnt, men det lader til, at danskerklubben Brentford er det bedste bud på en ny klub.
Læs også:Kostede 15 millioner kroner: Nu vil FCK ophæve kontrakten med ham
Det skriver det italienske transfermedie Tuttomercatoweb, som peger på, at forhandlingerne mellem Genoa og Brentford er i fuld gang. Der er dog en smule uenighed om, hvordan aftalen skal være, forlyder det.
Det skulle dreje sig om, hvorvidt der skal betales penge for at få lov til at leje danskeren. Det vil den engelske klub ikke, mens italienerne gerne vil have et beløb for at sende Lerager til den næstbedste engelske række. Her kan han blive holdkammerat med danskere som Mathias Jensen, Henrik Dalsgaard og cheftræner Thomas Frank samt en del flere.
Læs også:Kommer FCK, AGF eller BIF fra baghjul og snyder FCM for guldet?
Dog er der enighed om, at hvis det bliver til et lejeophold, så bliver med en købsoption indbygget. Der bliver dog ikke peget på, hvad prisen skal være, men der har tidligere været et beløb fremme om 25 millioner kroner, mens leje-betalingen skulle desuden være på fire millioner kroner.
Foruden Genoa og FC København, så skulle der også være interesse fra Torino, som ifølge førnævnte medie er villige til at betale for at leje danskeren, der har spillet 10 landskampe for Danmark.
Læs også:Leder: Derfor skal BIF, FCK og AGF gå efter FC Midtjyllands guld
Læs også:Avis: FC København sælger U19-landsholdsspiller
Læs også:Opgiver at hente Lukas Lerager