Lukas Lerager og Lasse Schöne ser ud til at få yderligere en konkurrent til midtbanepladserne i italienske Genoa.
Schweiziske Valon Behrami træner nemlig med i klubben i disse dage, og ifølge Football Italia skal midtbanespilleren blot gennemgå et lægetjek, før han kan skrive under på en kontrakt med den italienske klub.
Læs også:Ankersen, Lerager og Schöne skal igen have ny manager
Selv bekræfter schweizeren, at han gerne vil tilbage til Genoa, som han også spillede for i 2003/04-sæsonen.
- Jeg startede her, så det ville være fantastisk at vende tilbage, fortæller Valon Behrami til Sky Sports Italia ifølge Football Italia.
Læs også:Italiensk danskerkoloni tæt på trænerfyring - afløseren er fundet
I Genoa vil han blive genforenet med Davide Nicola, der netop er blevet hyret som klubbens cheftræner. De to kender hinanden fra sidste sæson, da Behrami var på kontrakt i Udinese, hvor Davide Nicola var cheftræner.
Den 34-årige midtbanespiller kan erhverves skifte kvit og frit af Genoa, da hans kontrakt i FC Sion i hjemlandet blev revet over i oktober.
Foruden Genoa, Udinese og FC Sion har Valon Behrami et væld af andre klubber på cv’et. Han har således også spillet for Hellas Verona, Lazio, West Ham, Fiorentina, Napoli, Hamburger SV og Watford.