Mens antallet af døde bare stiger og stiger i Italien, der er hårdt, hårdt ramt af coronavirus-pandemien, lader flere klubber i Italien, som om intet foregår.
Eksempelvis SSC Napoli, der fredag aften offentliggjorde på sit website, at man på onsdag genoptager træningen.
Dermed følger Napoli klubber som Cagliari og SS Lazio, der også har annonceret, at de vil starte træningen op igen. Cagliari har sagt, at man starter op med at træne i mindre grupper, mens Lazio allerede mandag går på træningsbanen og tilmed har tænkt sig at sende det via klubbens tv-kanal.
Læs også:Silkeborg sender også personale hjem: Spillerne fortsætter
Selv om landet er hårdt ramt for tiden på grund af Covid-19-smitten, og der er tvivl, om den italienske liga overhovedet bliver genoptaget, har man altså vurderet i klubberne, at man godt kan begynde at træne igen.
Det vækker både harme og vrede - især fra den italienske spillerforening.
- Jeg håber, at vi snart kan komme i gang med at spille fodbold igen, for det vigtigt for samfundet. Når bolden begynder at rulle igen, er vi næsten ude af dette mareridt.
Læs også:SIF-direktør jubler over Dolberg- og Skov-millioner: Værd at hæfte sig ved
- Men jeg ved simpelthen ikke, hvad de har i hovedet, de, der mener, at det er en fordel at træne nu.
- Jeg siger det her uden at ønske at skabe en kontrovers, for det er ikke tiden at skabe én. At træne nu, inden ligaen vender tilbage, giver ikke mening. Det er også farligt.
- I Spanien er der dusinvis af spillere, der er testet positiv, men i Italien er det ikke alle, der har taget testen, men flere har symptomer, end man lige går og tror, siger spillerforeningens præsident, Damiano Tomassi, ifølge Football-Italia.
Der er ikke blevet spillet Serie A-fodbold siden den 9. marts, og der er ingen tidshorisont for, hvornår ligaen genoptages. Hvis det overhovedet sker i denne sæson.
Læs også:Ekspert: Vi må forholde os til, at Superligaen måske ikke bliver spillet færdig
Læs også:OB er på vej med flot regnskab: Har vendt stort underskud til overskud
Læs også:Krisen påvirker også i Odense: Ny bane må formentlig vente til næste år