Det blev ikke til nogen ny klub for den danske landsholdsprofil Christian Eriksen i det nu lukkede transfervindue. Dog var der meldinger om, at både Hertha Berlin og Borussia Dortmund ville leje ham.
Sådan gik det dog ikke, men det betyder ikke, at det næste transfervindue, som åbner i januar, kan blive interessant for Eriksen. Det skriver den italienske sportsavis Tuttosport.
Læs også:Optakt: Danmark - Færøerne
Her bliver der peget på, at de kommende tre måneder vil blive meget afgørende for, hvordan fremtiden ser ud for danskeren i den norditalienske klub, hvor han siden skiftet fra Tottenham i januar 2020 har haft det svært.
Allerede efter seks måneder i Milano begyndte rygterne om et skifte for Eriksen at køre, og der har da også været langt mellem snapsene for ham. I denne sæson er det efter de første tre kampe blevet til i alt 74 minutters spilletid.
Læs også:Hjulmand om Eriksens manglende spilletid: Jeg kan godt undre mig
Eriksen kan derfor indstille sig på at bruge de næste måneder på at overbevise Inter-træner Antonio Conte om, at det er en god idé at benytte sig mere af danskeren. I foråret lysnede det ellers for offensivspilleren, der fik specialdesignet en plads på holdet af Conte, men det gik man siden væk fra igen.
Christian Eriksen har kontrakt med Inter frem til 2024.
Læs også:TransferTV: Gyserafgørelser i flere Superliga-klubber - og hvad med Eriksen?
Læs også:Cornelius og Parma vandt mens Skov Olsen og Eriksen havde trist dag
Læs også:PSG-interesse for Eriksen forduftet? - Jagter anden Inter-spiller