Før Christian Eriksen denne vinter skiftede til italienske Inter var der en række rygter omkring den danske stjernes fremtid.
Nu afslører han selv, at et af dem i hvert fald aldrig rigtig havde noget på tale: Nemlig et skifte til Real Madrid.
Før eller siden i livet skal du træffe en beslutning og overveje de forskellige muligheder. Real Madrid var i sidste ende ikke en konkret mulighed. Inter mente det til gengæld seriøst og arbejdede hårdt for, at det skulle ske, siger Christian Eriksen i følge Ritzau til den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport.
Samtidig fortæller han, at Tottenhams nye træner José Mourinho aldrig stod i vejen for et skifte væk fra klubben. Tværtimod.
- Han spurgte mig, om jeg ville låne hans hus. Og så ønskede han mig det bedste fremover. Han kendte til mine ønsker, og det var derfor, han byggede et hold op uden mig, lyder det fra Eriksen.
Christian Eriksen og Inter møder i aften klokken 20.45 AC Milan i Serie A.