Mandag trænede Christian Eriksen med sine holdkammerater i Inter for sidste gang i måske lang tid. To dage senere rejste han så hjem til Danmark og til sin kæreste og søn, skriver BT.
Dermed slipper den danske landsholdsstjerne for at opholde sig i et af de områder i hele verden, som coronavirussen har hærget allerværst. Det nordlige Italien er hårdt ramt og var blandt de første områder, som den danske regering begrænsede rejser fra.
Læs også:Rugani har coronavirus: 121 Juventus-ansatte isoleres
Til gengæld skal Eriksen tilbringe 14 dage i isolation i sit hus i Odense. Han må hverken gå en tur eller smutte i sit lokale supermarked for at købe en liter mælk. De to ugers isolation gælder for alle tilrejsende fra udlandet.
Det er anden gang, Christian Eriksen skal i en form for karantæne. Det var han også, efter hans modstander i Juventus Daniele Rugani testede positiv for coronavirus. Der var dog intet, der tydede på, at Eriksen var smittet.
Læs også:Medie: Eriksen tvunget til at flytte på grund af coronavirus
Serie A ligger brak i øjeblikket, mens det italienske sundhedssystem kæmper en næsten umulig kamp med at behandle de mange patienter. Der er over 80.000 smittede og over 8.000 døde i landet. Dødstallet er det højeste i verden og næsten dobbelt så højt som nummer to, Spanien.
Eriksen nåede at spille fire ligakampee, to Europa League-opgør og to kampe i pokalturneringen for Inter, inden fodbolden på de kanter gik i hi. Hans og holdets seneste optræden var udekampen mod Juventus den 8. marts.
Læs også:Ronaldo taler til 207 millioner følgere: Bekymret for corona-udviklingen
Læs også:Intet at vise: Coronavirus stopper TV 2 Sport X
Læs også:Søndagens rygtebørs: Serie A-bomber til Premier League