Christian Eriksen nåede at spille otte kampe for Inter, inden coronavirussens lagde italiensk fodbold i dvale. Det var med blandet succes, men Preben Elkjær siger til Ekstra Bladet, at en del af forklaringen kan være, at træneren har svært ved at finde ud af, hvor han skal bruge Eriksen.
Inter spiller som regel 3-5-2 med wingbacker og tre centrale folk på midtbanen. Det er altså det system, som Elkjær vurderer, at Conte har svært ved at placere Eriksen i. Faktum er da også, at Eriksen i sin karriere har gjort sig mest som 10'er eller kantspiller.
Læs også:Christian Eriksen er tilbage i Milano - klar til karantæne
- Jeg tror ikke, Conte har forstået, hvilken plads Eriksen bør have, siger Preben Elkjær til Ekstra Bladet.
Elkjær har selv en glorværdig fortid i italiensk fodbold bag sig. Han tilbragte fire år i Hellas Verona, hvor han hældte mål ind på samlebånd, og hvor han blandt andet var med til at vinde klubbens eneste mesterskab i 1984. I dag kommenterer han Champions League-fodbold på TV3 Sports kanaler.
Læs også:Vil genoptage træningen: Italienske klubber kalder bortrejste spillere tilbage
Christian Eriksen startede inde i tre af sine otte kampe for Inter inden coronapausen. Han scorede et enkelt mål og lagde op til yderligere et enkelt i de to Europa League-opgør mod Ludogorets.
Landsholdsprofilen skrev i januar en fire et halvt år lang kontrakt med Inter.
Læs også:Dansker lukket inde i Italien: Det ser dystert ud lige nu
Læs også:Eriksens rørende besked til Hareide: - Tak for alt
Læs også:Ekspert-undren: Hvordan kunne Eriksen tro på skifte til Madrid eller Barca?