Det gik ikke som håbet i italienske Atalanta for danske Simon Kjær, men så er det godt, at han har et godt navn, og at klubberne har været vant til at finde en løsning.
For lejeaftalen i Atalanta er blevet ophævet, og i stedet skal landsholdets kaptajn spille for AC Milan i foråret.
AC Milan og Sevilla FC er blevet enige om en aftale, der løber for resten af foråret, og AC Milan har en købsoption.
Det fremgår af Sevillas Twitter-konto.
30-årige Simon Kjær har brugt weekenden på blandt andet at gennemgå et lægetjek, og nu får han så en ny chance for at få fast spilletid forud for den vigtige EM-slutrunde med Danmark, der blandt andet spilles på dansk grund.
Og gør danskeren det godt, er der en købsoption med i aftalen, så han permanent kan skifte til AC Milan.
Simon Kjær skal i Milan spille sammen med blandt andre Zlatan Ibrahimovic. Milano-klubben ligger noget skuffende bare nummer 10 i Serie A.
ℹ️ @simonkjaer1989 has been loaned to @acmilan, who have an option to make the move permanent.
#VamosmiSevilla #WeareSevilla pic.twitter.com/gYjHyg4Bm4— Sevilla FC (@SevillaFC_ENG) January 13, 2020