Video : Tipsbladet
Serie A

Danskerløse Genoa sled sig videre i Coppa Italia

Genoa, der ikke havde nogen danskere på banen, spillede sig videre i Coppa Italia.

Genoa spillede sig tirsdag aften videre i Coppa Italia med en smal sejr over Serie B-klubben Ascoli.

I truppen havde Genoa ikke en eneste af de tre danskere, de har i truppen, og både Lasse Schöne, Peter Ankersen og Lukas Lerager kom altså ikke i aktion.

Det lykkedes dog Genoa at slide sig videre i turneringen alligevel, men det var ikke uden problemer.

I første halvleg kom Genoa ellers foran ved Andrea Pinamonti, men Ascoli udlignede umiddelbart efter pausen. Og med knap tyve minutter igen kom Genoa i problemer. Domenico Criscito scorede således et selvmål, og så var de pludselig på vej ud af turneringen.

Men Criscito selv gjorde skaden god igen få minutter senere, da han scorede til 2-2, og ti minutter før tid scorede Pinamonti sit andet mål med en kølig afslutning, der endte med at sikre sejren.

Genoa, der i øjeblikket er nummer 18 i Serie A, hvor de kæmper for livet, er altså videre til næste runde i turneringen. I næste runde skal de møde Torino på udebane.